Irritabel tyktarm vs inflammatoriske tarmsygdomme


Irritabel tyktarm vs inflammatoriske tarmsygdomme ?

Irritabel tyktarm og inflammatoriske tarmsygdomme har nogle ligheder med hensyn til symptomer, men inflammatoriske tarmsygdomme er en sjældnere, mere alvorlig tilstand, som til tider kan være livstruende.

Inflammatoriske tarmsygdomme er et udtryk, der bruges til at beskrive fordøjelsesforstyrrelser, herunder ”chrons sygdom” og ”ulcerøs colitis”, som skyldes betændelse i tarmene og autoimmune reaktioner, som påvirker slimhinden i mave og tarm.

I sammenligning med Irritabel tyktarm er inflammatoriske symptomer normalt mere alvorlige og nemmere at få øje på.

Symptomerne er: tab af appetit, blod i afføringen / sort afføring og næringsstofmangler forårsaget af malabsorption.

Symptomer på inflammatoriske tarmsygdomme afhænger af, hvor sygdommen opstår i tarmen og dens sværhedsgrad. De almindeligste er:

  • Mavesmerter og ømhed, ofte på højre side af underlivet.
  • Kronisk diarre – nogle gange blodig.
  • Utilsigtet vægttab
  • Feber
  • Følelse af en masse eller fylde i den nederste højre del af maven.
  • Samt andre symptomer, der er samstemmende med irritabel tyktarm, som oppustet mave, kramper osv.

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved irritabel tyktarm.

1: Undgå almindelige allergifremkaldende stoffer og inflammatoriske fødevarer.

Selv om vi alle har forskellige reaktioner på forskellige fødevarer, har visse fødevarer tendens til at udløse symptomer i højere grad end andre. Dette gælder især kulhydrater kaldet FODMAPS (fermenterbare oligosaccharider, disaccharider, monosaccharider og polyoler), som almindeligvis passerer u-absorberede gennem tarmen, hvor de gærer – hvilket kan forårsage betydelige problemer i tarmen.

Nogen reagerer også på fiber, der ellers ofte anbefales for at lindre en forstoppelse, men andre gange udvikler fibre gas i tarmen, som skaber smerter. Øg altid dit indtag langsomt for at se, om du tåler det.

Der er visse fødevarer, som du kan prøve at skære ud af din kost, for at se om det lindrer dine smerter.

  • Mejeriprodukter
  • Gluten (hvede, byg, rug)
  • Sukker og raffineret mel
  • Koffein og alkohol
  • Fødevarer som tit skaber allergener herunder æg, nødder og skaldyr
  • Krydrede fødevarer
  • Visse FODMAP korn, grøntsager og frugt f.eks æbler, stenfrugter, avocado, løg, hvidløg og broccoli.

2: Inkluder enzymer og kosttilskud.

Tilskud der kan lindre generne ved irritabeltyktarm:

  • Probiotica (50 milliarder til 100 milliarder enheder dagligt) hjælper med at recolonisere tarmen med sunde bakterier og øger fordøjelsesfunktionen.
  • Fordøjelsesenzymer hjælper fordøjelsen på vej og er med til at styre mavesyre og næringsabsorption.
  • L-glutamin pulver (fem gram to gange dagligt) hjælper med at reparere fordøjelseskanalen, især vigtigt hvis du har kronisk diarré eller Leaky Gut.
  • Aloe Vera juice (halv kop tre gange dagligt) hjælper med at reducere forstoppelse.
  • Omega-3 Fiskeolie (1.000 milligram dagligt) reducerer inflammation i tarmsystemet. Eller optimalt SPIS FISK.
  • Adaptogene urter: bidrager til at mindske virkningerne af stress og hormonelle ubalancer.
  • Andre urter som: Glat elm, lakridsrod og ingefær lindrer tarmbetændelse.

3: Reducer Stress

Et højt niveau af stress er linket til forstyrrelser i fordøjelsen. Stress øger niveauet for inflammation i kroppen og påvirker hormonniveauerne. Undersøgelser har vist, at angst, depression og anden psykisk sygdom påvirker vores fordøjelse, men selv stress forårsaget af hverdagssituationer, som arbejde og travlhed i familien, kan påvirke fordøjelsen.

Hvad kan du gøre for at mindske stress?

Der findes øvelser som du kan lave derhjemme, meditation, akupunktur, tid i naturen eller bruge tid på en hobby du nyder. Det kan alt sammen hjælpe til at nedbringe dit stress niveau.

Du kan også bruge afslappende æteriske olier til at reducere din stress. Nogle af olierne er samtidig med til at bekæmpe betændelse i fordøjelseskanalen f.eks. pebermynte og fennikelolier.

Tilsæt en dråbe af din valgte olie i vand tre gange daglig eller smør det på maven to gange dagligt blandet med en bærerolie.

4: Motion

Undersøgelser har vist, at regelmæssig motion hjælper med at kontrollere stress og kan forbedre fordøjelsen. En undersøgelse fra 2011 i American Journal of Gastroenterology viste, at øget fysisk aktivitet forbedrer symptomer forbundet med Irritabel tyktarm og forbedrer livskvaliteten så meget, at den bør bruges som primær behandlings form.

5: Colon Hydro Terapi

Colon Hydro Terapi har vist sig at kunne være med til at lindre symptomer på Irritabel tyktarm.

En Colon Hydro Terapi er med til at fjerne gammel klistret afføring fra tarmvæggen, blødgøre eventuelle forhærdede klumper af afføring og lede dem ud af kroppen. Når tarmen er blevet renset, giver det en meget bedre mulighed for at optage næringsstoffer via tarmslimhinden.

Nye tarmbakterier får en bedre mulighed for at kunne formere sig uden at skulle kæmpe om pladsen med de dysbiotiske og mere aggressive tarmbakterier. Du kan her teste dig selv i forhold til om du kunne have gavn af en Colon Hydro Terapi. Test dig selv her

BOOK en tid til Colon Hydro Terapi ved mig. BOOK TID


Årsager til Irritabel tyktarm.

Undersøgelser viser, at de nøjagtige årsager til irritabel tyktarm er komplekse og forskellige fra person til person, da mange faktorer kan påvirke fordøjelsen.

Selvom alle andre fordøjelsessygdomme og eventuelle fødevareallergier er udelukket og der ikke findes en fysisk blokering eller et strukturelt problem i fordøjelsessystemet, er Irritabel tyktarm noget som du skal tage alvorligt.

Jo mere tid du investerer i at eksperimentere med forskellige faktorer i dit liv for at se, hvordan de påvirker dine symptomer, jo mere information får du, som kan afhjælpe dine symptomer.

En vigtig faktor, der har indflydelse på din fordøjelse, er faktisk dit stressniveau og humør, da tarmen er tæt forbundet med hjernen.

De to kommunikerer konstant via vagus nerven, så tarmen modtager signaler fra dit centrale nervesystem og nervesystemet modtager signaler fra tarmen.

Stress og fordøjelse er også direkte forbundne, fordi tarmen er i stand til at producere eller ikke producere visse neurotransmittere, som f.eks. serotonin, der er meget vigtig for dit velbefindende. Over 85 % af den serotonin som vi har brug produceres i vores tarmsystem.

Selvom der ikke er en specifik årsag til irritabel tyktarm, der gælder for alle, er de fælles faktorer altså:

  • Fødevare intolerance og allergier – især mejeriprodukter, gluten og andre FODMAP fødevarer, som indeholder visse kulhydrater.
  • Stress både den langvarige, men også midlertidige følelsesmæssige eller fysiske stress.
  • Ændringer i din søvnrutine.
  • Hormonelle ubalancer eller ændringer som menstruation, overgangsalder eller graviditet.
  • Muskelsammentrækninger i tarmen.

Tarmens vægge er foret med lag af muskler, der hele tiden slapper af og trækker sig sammen, det er sådan tarmene flytter mad ned igennem fordøjelseskanalen. Sammentrækninger, som er stærkere og holder længere end normalt, kan forårsage luft, oppustethed og diarré. Svage sammentrækninger kan sænke fødepassagen og føre til hård og mere tør afføring.

  • Dårligt koordinerede signaler fra hjernen til fordøjelsessystemet kan få dig til at opleve ubehag, når din tarm strækker sig for at føre luft eller afføring gennem fordøjelseskanalen. Dårlig koordinerede signaler mellem hjernen og tarmene kan medføre, at din krop overreager i forhold til de små ændringer, der normalt forekommer i fordøjelsesprocessen, hvilket resulterer i smerte, diarré eller forstoppelse.
  • Betændelse i tarmene. Nogle mennesker med Irritabel tyktarm har et øget antal immunsystem celler i deres tarm. Denne immunsystemrespons er forbundet med smerte og diarré.
  • Alvorlig infektion. Irritabel tyktarm kan udvikle sig efter en alvorlig omgang af diarré (gastroenteritis) forårsaget af bakterier eller en virus. Irritabel tyktarm kan også være forbundet med et overskud af bakterier i tarmene (bacteriel overgrowth).
  • Ændringer i bakterier i tarmen (mikroflora).

Mikroflora er de bakterier, der bor i tarmene og de spiller en nøglerolle i din sundhed. Forskning tyder på, at mikroflora hos mennesker med irritabel tyktarm kan afvige fra mikroflora hos raske mennesker.

Selvom der er meget du selv kan gøre betyder det ikke, at du skal springe et besøg ved lægen over, hvis du tror, ​​du har irritabel tyktarm. Symptomerne på irritabel tyktarm kan dække over andre mere alvorlige tilstande.

Hvordan ved du, om dine symptomer sandsynligvis ikke skyldes Irritabel tyktarm.

Hvis du har nogle af ​​symptomerne nedenfor, skal du altid tale med en læge, da det kan skyldes symptomer fra skjoldbruskkirtlen, anæmi, infektioner eller andre mere alvorlige sygdomme.

  • Træthed som har varet flere måneder – kronisk træthedssyndrom.
  • Lave niveauer af jern – eller symptomer på lavt jern.
  • Blod i afføringen
  • Diarré om natten
  • Uforklarligt vægttab eller hurtig vægtforøgelse selvom du ikke har ændring i din kost og motions rutine.
  • Feber
  • Migræne hovedpine
  • Nattesved
  • Ændringer i din menstruationscyklus
  • Vedvarende smerter som ikke lindres ved at passere luft eller afføring.

Jeg håber artiklen kunne være med til at klæde dig bedre på til at tackle nogle af de udfordringer der er forbundet med at have fordøjelsesproblemer.