Homøopati

Homøopati

”Fordi den er uden bivirkninger, ikke belaster kroppen og stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter” Samuel Hahnemann (1755-1843), læge og naturvidenskabsforsker

Homøopati er læren om, hvorledes små impulser kan påvirke kroppens celler, understøtter kroppens afgiftning og aktivere dens evne til selvhelbredelse.

Der er helt grundlæggende forskelligheder mellem homøopati og konventionel medicin.

Konventionel medicin tager sit afsæt i det, man kalder organ-patologisk sygdomsforståelse, hvor sygdommen udgøres af symptomer og sidder der, hvor symptomerne er.

Dermed bliver sygdommen en tilstand i sig selv.

Homøopati tager udgangspunkt i den holistiske forståelse af sygdommen, det vil sige det samlede sygdomsbillede. Sygdommen er således ikke en tilstand i sig selv, men derimod et fravær af sundhed. Bliver kroppen udsat for en større belastning, end den har kapacitet til at forvalte, så vil der opstå ubalancer. Ubalancer fører før eller siden til sygdomsudvikling.

Homøopatien har ligeledes følgende principper:

Similia similibus curentur – Lige skal helbredes med lignende.

Doses minimae – Anvend altid mindst mulige dosis.

Experimenta in homini sano – Lægemidlerne skal være afprøvede på raske mennesker.

Samuel Hahnemann (1755-1843), læge og naturvidenskabsforsker, er homøopatiens grundlægger.

Hahnemann bliver opmærksom på og optaget af, at syntetisk medicin medfører bivirkninger, og at lidelserne kan blive indkapslet og skubbet længere ind i kroppen. Denne sygdomsudvikling ser vi stadig i dag ved brugen af syntetiske medicin.

 

Syntetiske lægemidler har en symptomdæmpende virkning. Eller sagt med andre ord, de nedsætter funktionen af kroppens egne forsvarsmekanismer. Derved undgås symptomerne men sygdommen forsvinder ikke. For at opnå den symptomdæmpende virkning må de som regel tages i så store doser, at der kan fremkomme ubehagelige eller ligefrem skadelige bivirkninger.

Homøopatiske lægemidler derimod, skal stimulere kroppens livskraft. De arbejder sammen med kroppens egne processer. De har ingen bivirkninger.

I visse tilfælde, kan der dog forekomme førstegangsforværring ved indtag af homøopatiske midler. Denne førstegangsforværring er typisk et udtryk for, at midlet har aktiveret en helbredelsesproces i kroppen. I så fald nedsættes dosis af det homøopatiske middel eller man holder en pause i 1-2 dage.

Homøopatien tager udgangspunkt i to principper:

Lighedsprincippet og potenseringsprincippet.

Samuel Hahnemann finder via eksperimenter frem til, at hvis han giver midler fra planteriget, dyreriget, mineralriget eller humanriget i større mængder til raske mennesker, bliver de syge.

Giver man derefter det samme middel i meget små mængder, bliver de raske.

Heraf udspringer det vigtige lighedsprincip, at lignende helbreder lignende, hvilket er kernen i homøopatien.

Hvordan fremstilles homøopatiske lægemidler?
Et homøopatisk middel fremstilles ved en fortyndingsproces, som kaldes potensering. Hermed menes, at midlet fortyndes adskillige gange og mellem hver fortynding rystes eller bankes midlet gentagne gange.

Jo større fortynding jo større styrke, da fortyndingen forøger midlernes virkning ved at aktivere kroppens egen forsvarssystem.

Homøopatiske lægemidler udvindes af stoffer fra plante-, mineral- og dyreriget. Homøopatiske lægemidler fremstilles under farmaceutisk kontrol på samme måde som konventionelle lægemidler

 

Potenseringsprincippet er en fortyndingsproces af det pågældende middel.

De forskellige potenser, som vi arbejder med kaldes som oftest enten D eller C -potenser.

  • D-potens = 1 del af et middel (kaldet urtinktur ? Urtinkturen opløses i 9 dele vand, blandingen rystes/bankes og vi får en D1 potens.
  • Hvis 1 del af denne D1 potens opløses i 9 dele vand, som rystes/bankes og vi får en D2 potens osv.
  • C-potens – den samme proces som beskrevet ovenfor, men her opløses 1 del af stoffet med 99 dele vand, rystes/bankes for at give en C1 potens osv.

Man taler derfor indenfor homøopatien om lavpotenser og højpotenser, hvor f.eks. D4 er en lavpotens og man vil stadig finde kemisk aktive stoffer i midlet.

I en C12 eller D24 potens er det målbare/molekylære eller kemisk aktive stof ikke længere til stede i blandingen.

Hvordan virker homøopati?
Bærersubstansen for det homøopatiske middel er typisk enten en alkoholopløsning eller små runde sukkerkugler. I de høje potenser, som ikke længere har en fysisk målbar substans, taler man om, at der sker en signaloverføring fra urtinkturen til bærersubstansen.

Potenseringen eller fin-fordelingen af lægemidlet indebærer, at den optages bedre i mundens slimhinder. Den får dermed en bedre effekt. Og fordi lægemidlet rystes/bankes forstærkes dets virkning yderligere.

Homøopatiske lægemidler bygger på den såkaldte Arndt-Schulz regel om effekten af farmakologiske lægemidler. Reglen siger, at små doser stimulerer, moderate doser hæmmer og høje doser skader.

Hvordan indtages homøopatiske midler? 

  • Dråber, som er opløst i alkohol – fortyndes i lidt vand og drikkes.
  • Sukkerkugler – skal ikke sluges, men opløses i munden, under tungen.
  • Tabletter – skal smelte i munden og optages gennem mundens slimhinder.
  • Drikkeampuller.

Arvin Larsen som er Heilpraktiker og indehaver af Holistica Medica skriver i en artikel, som jeg her refererer et lille uddrag af – lidt om, hvad den nyeste forskning fortæller om homøopati.

Nyeste forskning

Mange har gennem tiden forsøgt at afsløre eller forstå, hvordan et homøopatiske middel, så fortyndet at det ikke indeholder nogle molekylerester fra udgangsstoffet, stadig viser sig anvendeligt som et lægemiddel. Selv om mange studier gennem tiden har vist, at homøopatiske lægemidler er virksomme overfor forskellige symptomer og lidelser, har det endelige videnskabelige bevis for, hvordan homøopatien virker været fejlslagne.

I forsøget på at levere dette videnskabelige fundament for homøopatien og dermed også en dybere forståelse af virkningsmekanismerne bag homøopatien, besluttede den tyske læge Karin Lenger at udvikle en metode, der kunne afsløre homøopatiens ukendte medicinske potentiale. Hun kontaktede derfor nogle forskerkollegaer, heriblandt ingeniør Manfred Spielmann, samt quantum fysikeren Prof. Rajendra P. Bajpai. Sammen gennemførte de studiet:

“Identification of unknown homeopathic remedies by delayed luminescence”
By Karin Lenger, Rajendra P. Bajpai & Manfred Spielmann

Studiet konkluderer, at homøopatiske lægemidler indeholder magnetiske fotoner. Det er på denne måde lykkes Karin Lenger at forklare og dokumentere, at homøopatien hviler på et solidt naturvidenskabeligt fundament og at homøopatien gennem magnetiske fotoner bl.a. opererer på kroppens kvanteniveau.

Homøopatiske lægemidler kan således, via elektromagnetiske bølger og frekvenser, enten styrke kroppens selvhelbredelse eller hæmme de forstyrrelser, der ligger til grund for en sygdom.

Homøopatien, der har over 200 års traditioner bag sig kan derfor siges, at have været langt forud for sin tid. Selv i dag må homøopatien med sine fotoner og kvanteaspekter siges at være en helt moderne holistisk behandlingsform, der måske har langt større potentiale end vi alle drømmer om.”

Uddrag af artikel skrevet af: Arvin Larsen – Holistica

Se mere