Colon Hydro Q & A

Symptomer

Hvad er colon Hydro Terapi?

Colon Hydro Terapi betyder tyktarms-vandterapi. En skylning af din tyktarm kan hjælpe dig med at komme af med eventuel ophobet afføring. Det er en gammel kendt behandlingsform, der har været kendt siden Romertiden og som benyttes mere og mere af folk som gerne vil have en holistisk behandling af deres symptomer.

Er det pinligt af få en tarmskylning?

Nej det synes jeg ikke. Det kan for nogle synes grænseoverskridende den første gang og derfor sørger jeg for at gøre det hele så behageligt og afslappet for dig som muligt. Under hele behandlingen ligger du tildækket med et tæppe, og jeg vil værne om din diskretion. Behandlingen foregår udelukkende på dine præmisser. Der er ingen lugtgener eller risiko, jeg styrer processen sammen med dig.

Gør det ondt/er det ubehageligt at få en tarmskylning?

Det gør ikke ondt at få en tarmskylning. Når dit tarmsystem langsomt bliver fyldt op med vand, vil du få en naturlig trang til at gå på toilettet. Vi lukker så vandet ud og starter en ny opfyldning. Du er hele tiden selv i kontrol over situationen. Hvis vandet er i kontakt med en forstoppelse, så kan det godt føles som små lette mavekramper, ligesom inden man skal på toilettet. De fleste synes at det har været en fin, behagelig og rolig oplevelse og ønsker at komme igen. Efter behandlingen kan du føle dig udrenset og lettere.

Er én behandling nok?

Under den første behandling er dit nervesystem en lille smule alert. Situationen er ny og du ved ikke helt hvad du skal forvente dig af behandlingen. Kroppen har derfor ikke så nemt ved at give slip som ved de efterfølgende behandlinger.
Efter ”The Shea way” metoden anbefales 3 behandlinger i træk, da vi har erfaringer med at det giver kroppen de mest optimale muligheder for at starte sin vej tilbage til homøostase. Det er selvfølgelig op til dig hvor mange behandlinger du ønsker og jeg vejleder dig ud fra dit symptombillede og den effekt du føler af behandlingerne. Mange bruger Hydro Colon Terapi som en del af deres udrensning i løbet af året. Andre for at igangsætte et detox forløb og andre igen for at sikre en optimal udrensning efter f.eks fjernelse af amalgamfyldninger eller frigivelse af andre toksiner via tarmen.

Hvad er det mest optimale behandlingsforløb?

Det er meget individuelt hvordan din fordøjelse fungere og derfor er det også forskelligt, hvad der er det optimale behandlingsforløb.
I samarbejde finder ud af hvad det optimale er for dig. De fleste har meget gode resultater efter et forløb på 3 gange. Men jeg tilbyder også et klippekort med rabat på 5 eller 10 behandlinger.

Fjerner tarmskylning alle bakterier – også de gode?

Ja & nej. Under en Hydro Colon Terapi skylles både nogle af de gode og nogle ad de mere problematiske bakterier ud. Vi sørger for at få renset op, så der skabes optimale betingelser for at nye gode tarmbakterier kan få fodfæste i dit tarmsystem. Ved forstoppelse og andre fordøjelses-problemer er en af årsagerne tit, at for mange af de mere problematiske tarmbakterier har fået overtage i kolonien i tarmen. Efter en Hydro Colon Terapi tilføjer du via probiotica nye mere gavnlige tarmbakterier.
Jeg vil vejlede dig i hvilken type probiotica du vil have bedst gavn af at tilføje ud fra dit symptombillede.
Det første skridt mod en sund tarmflora vil altid være fjerne en eventuel forstoppelse og så bagefter finde ud af, hvad årsagen til fordøjelses-problematikkerne er. Jeg har specialiseret mig i fordøjelsen og vil vejlede dig i hvordan du finder tilbage til en sundere fordøjelse.

Hvorfor er tarmskylninger bedre end lavementer / afføringsmidler?

Lavmenter kan kun bruges til at rengøre den nederste del af tyktarmen. Hvis du vil have en grundig og komplet udrensning, er Colon Hydro Terapi den bedste fremgangsmåde. Afføringsmidler er en barsk metode til at tvinge kroppen af med afføring. Midlerne er tit kemiske eller sammensat at urter som irriterer tarmslimhinden. Flere oplever at de enten ikke har den ønskede virkning eller at de efter en tid er blevet vanedannende og dermed sværere at gå naturligt på toilettet.

Bliver man afhængig af tarmskylning ?

Nej. – Ved en tarmskylning bruges der kun vand. Modsat afføringsmidler hvor kroppen godt kan blive afhængig og skal have større og større dosis for at få en effekt – er tarmskylninger harmløse.
Vandet får lov til at blødgøre evt. ophobet afføring, som så bliver frigivet under behandlingen. Nogle bliver dog så glade for at få ryddet op i tarmen at de gør det til en tilbagevendende tradition.

Er behandlingen sikker og hygiejnisk?

Ja – jeg bruger udelukkende sterile engangsplastikrør og et system, der bliver grundigt desinficeret og rengjort efter hver behandling med et desinfektionsmiddel som også anvendes på sygehuse. En tarmskylning er fuldstændig hygiejnisk og desuden helt uden risiko. Jeg rengører og desinficerer også toilettet mellem hver session.

Hvad hvis jeg har menstruation?

Det er ikke noget i vejen for at du får en behandling selvom du har menstruation. Du vil endda måske opleve at du har mindsket eventuelle smerter bagefter.

Hvad kan jeg forvente af Colon Hydro Terapi – tarmskylninger?

Hydro Colon Terapi er en behandling, som primært anvendes til at komme af med ophobede affaldsstoffer. Når du renser ud og forbedrer din funktion i tyktarmen, giver du kroppen de mest optimale muligheder for selv at rette op på eventuelle ubalancer og herefter fungere endnu mere effektivt. Under en tarmskylning stimulerer du den tarmmuskulatur som ligger lige på den anden side af tarmslimhinden.

Når tarmen er blevet renset giver du tarmslimhinden mulighed for at arbejde mere optimalt. Du understøtter tarmens mulighed for at optage de næringsstoffer fra maden og dine tilskud som er tilgængelige i tyktarmen. Tarmen får hjælp til at etablerer en mere sund koloni af tarmbakterier.

Ved en behandling:

  • Stimuleres den underliggende tarmmuskulatur, så tarm-peristaltikken bedres.
  • Øges blodcirkulationen i tarmens slimhinde, så blodet lettere kan optage og transportere næringsstoffer til kroppen og affaldsstoffer lettere kan optages og transporteres af lymfevæsken.
  • Hjælper du tarmen på vej ved at normalisere pH værdien i tarmen, så de sunde tarmbakterier får optimale levevilkår, og hele tarmmiljøet kommer i bedre balance.
  • Øges produktionen af Serotonin (humørhormon), Melatonin (til farvepigmenter i huden), Endorfiner (smertestillende hormoner) og Immunoglobuliner (en del af immunforsvaret), der alle produceres i tarmens slimhinde.
  • Hjælpes tarmen af med gammelt, forrådnende materiale, kemiske affaldsstoffer, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, medicinrester med mere.
  • Renses divertikler (udposninger) på tyktarmen for affald, som måske har siddet der i årevis, og kan give infektioner eller føre til tarmkræft.

Hvad er symptomerne på, at en tyktarm ikke fungerer ordentlig?

Der kan være mange symptomer på at tyktarmen er udfordret. Oppustethed, forstoppelse, ildelugtende ånde, uren hud, mørke rande under øjnene, unormal kropslugt, kolde hænder og fødder, anspændthed, træthed, allergier, menstruationsgener, ondt i ryg og lænd og koncentrationsbesvær. – disse symptomer kan også have andre årsager og Hydro Colon Terapi skal aldrig stå i stedet for et lægebesøg.

Hvilken garanti har jeg for kvalitet?

Jeg er uddannet af Cathy Shea som er en anerkendt Hydro Colon terapeut der samarbejder med bla. Dr Rauss fra Parselsusklinikken i Schweiz. Cathy underviser og uddanner Hydro Colon terapeuter fra mere end 32 forskellige lande. Hun har sin klinik i Florida og har gennem de sidste mange år sammen med sin mand Dr. Michael Shea udviklet metoderne der ligger bag ” The Shea Way” Metoderne er funderet i arbejdet med nervesystemet.

Jeg bruger et lukket system til mine behandlinger. Systemet er internationalt godkendt bl.a. af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA (Food and Drugs Administration). Selve maskinen er fremstillet i Tyskland og lever op til de bedste standarter på markedet.

Jeg har en lang sundhedsfaglig baggrund med mig, hvor jeg har specialiseret mig bl.a. i fordøjelsesproblematikker.

Tjek mit CV ud her.